Sådan tager du dig godt af din bil

Der er ingen tvivl om, at det ikke er billigt at eje en bil. Det kan især være frustrerende, når der kommer uforudsete overraskelser. For at prøve at undgå dette er det vigtigt, at du passer godt på din bil. 

Det gør sig gældende uanset, om du ejer en ny eller brugt bil. Selvfølgelig kan du aldrig være sikker på, at du ikke skal bruge penge på din bil. Men her finder du tips, der hjælper dig med at passe godt på din bil.

Undersøg bilens bremser

Når din bil er til service, er det en fordel at bilens bremser bliver smurt. Bremselængden kan nemlig blive påvirket af slidte bremser. Det er ligeledes en god idé at skifte bremsevæsken efter fabrikantens anvisninger. 

Gør brug af din bils aircondition

Bilens aircondition er ikke kun noget, du bør bruge i de varme måneder. Rent faktisk bør du gøre brug af din aircondition året rundt – og gerne minimum to gange om ugen. Hvis du tit benytter dig af bilens aircondition, vil du pr. automatik få et bedre klima i selve kabinen. Samtidigt hjælper det systemet med at holde i længere tid.

Hold bilen ren og pæn

Det er bare lækkert med en ren bil. Så hvis din bil er beskidt, bør du tage forbi vaskehallen. Desuden skal du sørge for at støvsuge din bil indvendigt og tørre alle overflader af. Du kan også gøre brug af diverse bilpleje for at holde din bil ren og pæn.